AM og PM kan forvirre mange. Læs huskeregel og historien bag AM og PM. Derudover kan du også se en omregner, som hjælper dig fremover.
AM og PM benyttes af mange engelsktalende lande, som bruger 12-timersuret, mens vi altså blandt andet i Danmark benytter os af 24-timersuret.
I denne artikel får du et indblik i, hvad AM og PM betyder samt en omregner til dansk tid, så du hurtigt kan få overblikket.
AM og PM-huskeregel
Den nemmeste huskeregel som dansker er at oversætte AM og PM således:
AM = Før middag (Ante Meridiem)
PM = Eftermiddag (Post Meridiem)
AM PM omregner
| 12-timer | 24-timer |
| 12:00 (midnat) | 00:00 (døgn start) |
| 12:01 AM | 00.01 |
| 1:00 AM | 01:00 |
| 2:00 AM | 02:00 |
| 3:00 AM | 03:00 |
| 4:00 AM | 04:00 |
| 5:00 AM | 05:00 |
| 6:00 AM | 06:00 |
| 7:00 AM | 07:00 |
| 8:00 AM | 08:00 |
| 9:00 AM | 09:00 |
| 10:00 AM | 10:00 |
| 11:00 AM | 11:00 |
| 12:00 (middag) | 12:00 |
| 12:01 PM | 12:01 |
| 1:00 PM | 13:00 |
| 2:00 PM | 14:00 |
| 3:00 PM | 15:00 |
| 4:00 PM | 16:00 |
| 5:00 PM | 17:00 |
| 6:00 PM | 18:00 |
| 7:00 PM | 19:00 |
| 8:00 PM | 20:00 |
| 9:00 PM | 21:00 |
| 10:00 PM | 22:00 |
| 11:00 PM | 23:00 |
| 12:00 (midnat) | 24:00 (døgn slut) |
Hvad er forskellen på AM og PM?
Historien om AM og PM er lang og indviklet, men den grundlæggende idé er, at de henviser til to forskellige halvdele af dagen. AM er en forkortelse for Ante Meridiem, som betyder “før middag” på latin. PM er en forkortelse for Post Meridiem, som betyder “efter middag” på latin. Både AM og PM bruges til at betegne timer på dagen. AM bruges til at betegne timer fra midnat til middag, mens PM bruges til at betegne timer fra middag til midnat.
Den væsentligste forskel mellem AM og PM ligger i deres betydning. AM betegner timerne før kl. 12, mens PM betegner timerne efter kl. 12. Således ville 8AM være klokken otte om morgenen, mens 8PM ville være klokken otte om aftenen. En anden vigtig forskel mellem AM og PM er, at AM altid skal efterfølges af et nummer fra 00 til 11, mens PM kan efterfølges af et nummer fra 01 til 12.
Når du skriver klokken, skrives AM og PM altid med store bogstaver med punktum efter hvert bogstav. Klokken kan skrives med enten 12-timers ur eller 24-timers ur. Når du bruger 12-timers uret, skrives AM altid før klokkeslættet, mens PM altid skrives efter klokkeslættet. F.eks. vil 8:00 AM blive skrevet som 8:00 AM, mens 8:00 PM vil blive skrevet som 8:00 PM.
Når der anvendes et 24-timers ur, angives AM med timer fra 00 til 11, mens PM angives med timer fra 12 til 23. For eksempel 8:00 AM vil blive skrevet som 08:00, mens 8:00 PM vil blive skrevet som 20:00.
Mens de fleste lande bruger 24-timers uret, foretrækker nogle lande – som f.eks. USA – stadig at dele dagen op i to 12-timers perioder ved hjælp af AM og PM.
Video om AM og PM
Denne engelske video fra YouTube-kanalen MooMooMath and Science forklarer også begrebet AM og PM med gode illustrationer.
Historien om AM og PM
Historien om at bruge AM og PM til at angive tidspunktet på dagen skyldes angiveligt den kristne munk og videnskabsmand Dionysius Exiguus. I 525 e.Kr. udtænkte han et system til at tælle år fra Kristi fødsel. Derfor kalder historikere sommetider dette system for den dionysiske æra. Denne kalender blev senere vedtaget af den katolske kirke.
Dionysios’ system var baseret på månens cyklus og tog ikke højde for længden af et solår. Som følge heraf var det ikke særlig nøjagtigt. I 1582 indførte pave Gregor XIII en ny kalender – nu kendt som den gregorianske kalender – som løste disse problemer. En del af reformen omfattede indførelsen af standardiseret tidtagning.
Før denne fornyelse, fortalte folk hvad klokken var ved hjælp af en række forskellige metoder. Nogle brugte solure, som kun fungerer om dagen, mens andre brugte vandure. Disse var mere nøjagtige, men skulle ofte nulstilles.
Det første mekaniske ur blev opfundet i det 13. århundrede, men det var først i 1656, at englænderen William Clement udviklede en metode til at opdele dagen i 24 lige store timer. Dette system – som vi stadig bruger i dag – er kendt som gennemsnitlig soltid.
I 1884 mødtes repræsentanter fra 25 lande i Washington DC for at standardisere tidszonerne og blive enige om en global nulmeridian – den længdegrad, der går gennem Greenwich i England. Denne begivenhed mindes nu af verdens største urskive, som befinder sig på det kongelige observatorium i Greenwich.