Markedsværdien for spillere ved VM 2022

0

Markedsværdien for spillere ved VM 2022 1

Markedsværdien for spillere ved VM 2022 2

Der er mange dyre drenge med til VM i Qatar. Her spiller verdens bedste fodboldspillere i kampen om at blive verdensmestre. Nedenfor kigger vi på de fem mest værdifulde landshold ved verdensmesterskabet i Qatar. Vi kigger også på store navne som Kylian Mbappé, Cristiano Ronaldo og Lionel Messi og giver et bud på, hvad de er værd.

De mest værdifulde hold ved VM i Qatar

Ifølge en undersøgelse af de mest værdifulde hold ved VM i Qatar, har England det mest værdifulde hold. Undersøgelsen er skrevet af CIES Football Observatory. De har regnet ud at Englands landshold har en transferværdi på 1,5 milliarder EUR. Alene Jude Bellingham har en markedsværdi på 202 millioner EUR.

Brasilien er det næste hold, der er at finde på listen. De har en markedsværdi på 1,45 milliarder EUR. Her er den mest værdifulde spiller Vicinius Junior, som spiller for Real Madrid i dagligdagen. Den brasilianske landsholdsangriber har en markedsværdi på 200 millioner EUR.

Det tredje hold på listen er de franske finalister. Frankrigs landshold har en markedsværdi på samlet set 1,34 milliarder. Her er det ikke overraskende den franske topspiller Kylian Mbappé, som har den største værdi. PSG-angriberen har en markedsværdi på 185 millioner EUR. Altså en langt højere værdi end nogle af de dygtigste spillere i den danske Superliga. 100 millioner EUR dette er arbejdsprisen på Gustav Isaksen, som er en af de mest værdifulde spillere i den bedste danske række.

De argentinske finalister

Argentina er ikke i top ti over mest værdifulde landshold. Naturligvis har de stadigvæk interessante spillere. Argentinas målmand Emiliano Martinez har en markedsværdi på 25 millioner EUR. Han er en af de tre eneste målmænd ved VM i Qatar, som har haft flest rene bure. Indtil videre har han haft tre såkaldte “clean sheets”. Den 30-årige målmand spiller for Aston Villa i Premier League i dagligdagen. Måske kommer han dog til en større klub i den nære fremtid. Det siges blandt andet, at Tottenham Hotspur holder tæt øje med den argentinske målmand.

Netop Spurs har Cristian Romero i forsvaret. Den 24-årige forsvarsspiller har en markedsværdi på 55 millioner før VM. Han debuterede ved VM i Qatar, og med hans unge alder kan han meget vel have en lovende karriere foran sig.

Måske overrasker det dig, at Lionel Messi ikke er Argentinas spiller med den største markedsværdi. Her er der i stedet tale om angriberen Lautaro Martinez, som spiller for Inter Milan i dagligdagen. Den argentinske landsholdsangriber har lige nu en markedsværdi på 75 millioner EUR. Rygtemøllen går på, at Manchester United ønsker at købe Martinez til at dække hullet, som Cristiano Ronaldo efterlod, da han brød sin kontrakt med klubben.

Lionel Messi har en markedsværdi på 50 millioner EUR. Der er tale om en af alletiders bedste fodboldspillere. Messi er dog oppe i alderen, og den argentinske troldmand, som de kalder ham, er 35 år gammel. Han har allerede udtalt, at det nok bliver hans sidste VM, og det er den perfekte afslutning at stå i VM-finalen. Hvorvidt Messi planlægger at blive i pariser-klubben PSG, indtil han stopper sin fodboldkarriere, er ikke til at vide.

Spanien og Portugal i top fem

I top fem har vi altså England, Brasilien og Frankrig. Den næste på listen er Spanien. Det spanske fodboldlandshold har en markedsværdi på 1,2 milliarder EUR. Spaniens landshold skuffede enormt ved at ryge ud i 16-delsfinalerne mod Marokko. Her missede de tre straffespark i straffesparkskonkurrencen.

Det første straffespark blev sparket af Pablo Sarabia, som spiller i Paris Saint-Germain. Den 30-årige landsholdsangriber har en markedsværdi på 20 millioner EUR, og den er nok ikke steget efter det missede straffespark. Midtbanespilleren Carlos Soler, som også spiller for Paris Saint-Germain, missede ligeledes straffesparket. Han har en markedsværdi på 35 millioner EUR.

Til sidst var det den spanske landsholdsanfører, Sergio Busquets, som missede straffesparket. Barcelonas forsvarsspiller har en markedsværdi på 5 millioner EUR. Det skyldes blandt andet, at han er oppe i alderen med en alder på 34 år, og derfor stopper han nok før eller senere i Barcelona.

Det portugisiske landshold har trukket en del polemiske overskrifter. Landsholdet nået til kvartfinalen, hvor de blev slået ud af Marokko. Den mest værdifulde spiller på holdet er ikke Cristiano Ronaldo. CR7 er en af alletiders bedste spillere, men han har ikke været i topform hverken fysisk eller mentalt i løbet af det seneste år. Ronaldo har en markedsværdi på 20 millioner EUR.

Det er i stedet Manchester Citys midtbanespiller Bernardo Silver, som trækker op i regnskabet. Den 28-årige portugisiske fodboldspiller har en markedsværdi på 80 millioner EUR. Desuden har Ronaldos tidligere holdkammerat Bruno Fernandes en markedsværdi på 75 millioner EUR. Portugal har også dygtige spillere som Rúben Días i forsvaret med en markedsværdi på 75 millioner EUR og Joao Cancelo, som har en markedsværdi på 70 millioner EUR. Begge spillere ligesom Bruno Fernandes også hos Manchester City.